5
 min read

Klimaet forklaret: Hvad er “grøn strøm”?

Hvad er grøn strøm?

Du har måske hørt at man kan købe “grøn strøm”. Men måske er det ikke helt så godt, som det lyder.

Man kan f.eks. skifte til en eludbyder der sælger “100% vindmøllestrøm”, men det ændrer faktisk ikke på, hvilken strøm du får ind i kontakten. Strøm fra alle kilder, både fossile og vedvarende, bliver blandet sammen i elnettet, og alle får derfor præcis den samme strøm ud af deres stikkontakter.

Hvad får man så, når man køber “grøn strøm”?

Man køber såkaldte “oprindelsescertifikater”. Det betyder, at man betaler en smule ekstra for sin strøm, der så går til eksempelvis vindmølleejeren. Til gengæld for det, får man så et bevis og dermed rettighederne til at sige “jeg har grøn strøm”.

Din strøm bliver altså ikke grønnere - overhovedet. Til gengæld støtter du vindmølleejere en smule - og lidt har også lidt ret. Det betyder dog desværre også, at selvom du har “vindmøllestrøm”, så tænder de stadig kraftværket lidt mere, hvis du bruger meget strøm.

Oprindelsescertifikater

Nu har vi fortalt lidt om såkaldt grøn strøm, hvorfor det ikke er så grønt som det kan lyde.  Der er dog desværre flere problemer med konceptet. Idealet er at køb af oprindelsescertifikater skaber økonomisk incitament for elproducenterne til at producere strøm, hvor de kan tjene lidt ekstra i form af disse certifikater. Det giver jo egentlig god nok mening, men der er desværre endnu et problem med oprindelsescertifikaterne:

Det grundlæggende problem er, at certifikaterne ikke er bundet hverken i tid eller i sted. Lad os sige, at du oplader din telefon i Danmark en aften i august. Du har købt grøn strøm af dit elselskab, og derfor skal de nu købe nogle oprindelsescertifikater. Problemet er, at elselskabet sagtens kan købe oprindelsescertifikater for noget strøm, der blev lavet tilbage i februar 6 måneder tidligere.

Dit forbrug har altså ingenting med det certifikat at gøre.

F.eks. bruger vi næsten intet strøm om natten, fordi de fleste sover - men vinden blæser stadig. Så kan man bare tage alle de overskydende certifikater fra natten og sælge dem næste dag, hvor vi igen bruger strøm. Det skubber jo ikke til efterspørgslen. Vi ser faktisk ofte, at udbuddet af certifikater umiddelbart er større end efterspørgslen, hvilket presser priserne på certifikaterne ned – og dermed også reducerer det også økonomiske incitament for at producere mere grøn strøm.

Certifikater fra udlandet

Derudover er det intet krav til, at strømmen skal komme fra en lokal kilde. Et dansk elselskab kan sagtens købe 6 måneder gamle oprindelsescertifikater fra vandenergi i Norge, og kalde deres kunders strøm for grøn. I virkeligheden er strømmen i din kontakt dog ikke bæredygtig, og det er reelt nordmændenes strøm der er grøn - ikke din. Det skaber endnu et problem, nemlig at eludbydere kan opkøbe oprindelsescertifikater fra producenter, der ikke behøver dem, og derefter sælge dem på det danske marked på en falsk præmis. I Norge køber folk i meget lav grad disse oprindelsescertifikater fordi, at deres strøm i forvejen primært er produceret af vandkraft – der er altså ikke rigtigt et marked i at sælge grøn strøm, da alle ved, at strømmen i forvejen er grøn. Hvis de norske producenter sælger certifikaterne til Danmark betyder det så, at vi både i Danmark og Norge siger, at vores strøm er produceret af den samme vandkraft – hvilket den selvfølgelig ikke er. Og det er greenwashing af største skuffe. Den strøm du modtager, er reelt ikke blevet et eneste nøk grønnere, og har heller ikke skubbet til efterspørgslen efter mere vedvarende energi i Danmark.

Hvad kan du gøre som forbruger?

Det lyder måske ganske forfærdeligt det hele, men grøn strøm er stadig ikke helt håbløst, og der er også nogle ting, du selv kan gøre for, at dit strømforbrug bliver lidt mere klimavenligt.

Som vi har fastslået her i artiklen, virker det nuværende system ikke særligt godt. Det allerbedste du kan gøre er derfor selv at sætte et solcelleanlæg eller en vindmølle op, og begynde at producere din egen elektricitet. Det er der dog mange, som ikke har mulighed for. Det næstbedste er at følge Rådet for Grøn Omstillings retningslinjer:

  • Køb strøm med oprindelsescertifikater fra vind og sol fra Danmark.
  • Få strøm fra nogen som støtter certificerede klimaprojekter, der kompenserer den CO2, strømmen udleder på en sikker og effektiv måde.
  • Spar på strømmen og brug den når elnettet ikke er belastet. (Næste uges udfordring)

Og hvor kan man så få sådan noget strøm?

Det kan man… Ikke nogen steder. Da vi i Climaider gik i gang med at researche hvilket strømprodukt, der var mest klimavenligt, blev vi virkeligt overraskede over at finde ud af, at der simpelthen ikke findes ét eneste elselskab i Danmark, der overholder de tre ovenstående råd. Der er mange selskaber som overholder ét af rådene, men ingen der overholder alle tre. Vi mailede og ringede en del frem og tilbage med Rådet for Grøn Omstilling som bekræftede, at de på nuværende tidspunkt ikke har et eneste elselskab i Danmark, de vil anbefale. Derfor satte vi os simpelthen for at gøre noget ved sagen. Vi blev sat i kontakt med det danske elselskab Vindstød, og her forhandlede vi os frem til en aftale. Hvis vi kunne få 500 mennesker til at tilslutte sig et nyt og mere klimavenligt elprodukt, så vil de gerne lave det!

  • Vindstød køber i forvejen 100% dansk vindmøllestrøm, og det vil det nye produkt også. Her er de altså bundet i sted, og dermed en af de bedste måder at bruge certifikaterne på.
  • Oven i det, vil der så gå 3 øre pr. KwH (det er ca. 1,5% af den totale elpris) til klimaprojekter i fattige lande, der er verificerede og kontrollerede af enten Gold Standard eller Verified Carbon Standard.
  • Sidst men ikke mindst, vil alle kunder få hjælp til at spare på strømmen og til ikke at bruge den på dårlige tidspunkter.

Dette vil vi gøre igennem Climaider appen, hvor du både kan få udfordringer til at skære ned på dit overordnede forbrug, men hvor du også live vil kunne se, hvad CO2-intensiteten i elnettet er. På den måde kan du sørge for at bruge strømmen, når den er produceret af primært vedvarende energi fremfor kulkraft. Det er både godt for klimaet og billigere for dig :-)

Vi følger selvfølgelig løbende udviklingen fra ElOversigt, og når det er muligt at gå over til grønne certifikater, der er bundet i tid og sted, vil vi selvfølgelig være de første, der skifter.

Vi er både spændte og glade over samarbejdet, og håber meget, at du vil være en af de første 500, der tilmelder sig og på den måde er med til at skabe et helt nyt elprodukt!

Du kan allerede nu tilmelde dig lige her i appen. Til at starte med overgår du “bare” til Vindstøds normale elprodukt, men så snart vi rammer 500 mennesker, bliver du skiftet til det nye, ekstra klimavenlige produkt.

Download our app today!